Škoda skabte cykelglæde i børnehøjde

Færre børn cykler i det daglige. Selvom biler er en stor del af problemet, så valgte Škoda sammen med Dansk Cykle Union at gå ind i sagen. Brandhouse skabte sammen med Škoda et koncept, der sikrede opmærksom, cykelglæde og sympati blandt de danske børnefamilier.

Bilkø ved skolerne

Børn cykler mindre end de gjorde tidligere. 20 % færre cykler til skole end i 90’erne og hvert andet barn i alderen 6-7 år bliver kørt i bil til skole, det giver mange steder bilkø.  Umiddelbart lyder det ikke som et problem for et bilmærke, men sådan ser Škoda ikke på det: “Vi er en del af problemet. Så vil vi også gerne være en del af løsningen”.

Cykelglæde i børnehøjde

Škoda BørneTour er et cykelløb, som er sat i verden for at øge cykelglæden og fremhæve alt det positive, der følger med. Cykling er nemlig ikke kun godt nyt for den fysiske sundhed. Det har også en positiv effekt på børns koncentration, indlæring og selvværd.
Cykelklubber og kommuner i hele landet stod for de lokale løb, der foregik fra april til september. Og Škoda og Brandhouse sørgede for, at BørneTour fik masser af opmærksomhed i hele perioden. På den måde blev et navnesponsorat til en integreret kampagne.

Før, under og efter

For at få størst impact og effekt ud af sponsoratet af Škoda BørneTour var aktiveringen bygget op omkring en før, under og efter-tilgang. Før events sikrede lokal PR og Škodas løbende markedsføring stor interesse. I tilmeldingsflow var der mulighed for at købe ind i Škoda-brandet med salg af cykeltrøjer. Og under eventen efterlod en specialdesignet Børnetour-identitet ingen i tvivl om, hvem der stod bag. En efterfølgende mail til deltagerne gav mulighed for feedback.

Resultater

Der var overvældende feedback fra over 6.000 deltagere og deres familier, der delte deres oplevelse på sociale medier. 47 % tilkendegav at de var blevet inspireret til at bruge cyklen mere i dagligdagen. Pressen bakkede op med 76 omtaler, mens Škoda fik permission fra 77,5 % af forældrene. Og når man nu ved, at 2.107 permission genererer 63 bilsalg, så lander ROI på 276 %.

Robert Dinulovic
Partner, Director, Digital Consultancy
Flere cases
Nyhedsbrev
Tilmeld dig her